Handelsbetingelser
Gælder for køb af adgang til Kvote2Prøven (CVR 36366974). Du accepterer betingelserne, før betalingen starter.
1. Produktet
Du køber personlig adgang til et online træningsunivers (prøveuniverset, interviewuniverset og uddannelsesuniverset afhængigt af pakke). Adgangen gælder fra betaling og frem til den 28. juli i det optagelsesår, du køber til. Interviewpakken og Hele vejen gælder den uddannelse, du vælger ved købet; interviewuniverset åbner den dag, KU offentliggør prøveresultaterne, og lukker få dage efter, at interviewene er afholdt, mens uddannelsesuniverset er åbent fra købet. Indholdet er øvelsesmateriale og udgør ingen garanti for optagelse.
2. Pris og betaling
Priserne er angivet i danske kroner inkl. moms. Betaling sker via Stripe med betalingskort eller MobilePay. Adgangen åbnes automatisk, når betalingen er gennemført, og du modtager en kvittering pr. e-mail, hvoraf det fremgår, at du har accepteret disse betingelser.
3. Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret fra købsdagen, jf. forbrugeraftalelovens § 18. Ved at tage universet i brug (starte en prøve, et interview eller åbne uddannelsesuniverset) giver du dit udtrykkelige samtykke til, at leveringen af det digitale indhold påbegyndes inden fortrydelsesfristens udløb, og du anerkender, at din fortrydelsesret dermed bortfalder, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 13. Vi registrerer tidspunktet for din accept af betingelserne ved købet og tidspunktet for din første brug, så begge parter kan dokumentere, hvornår fortrydelsesretten bortfaldt. Vil du fortryde, så skriv til kontakt@kvote2proeven.dk med dit navn og din købsdato, inden du tager universet i brug; så refunderer vi hele beløbet inden 14 dage. Du kan også bruge forbrugeraftalelovens standardfortrydelsesformular, men det er ikke et krav.
4. Personlig licens og ophavsret
Adgangen er personlig og må ikke deles, videregives eller sælges. Alt indhold (opgaver, spørgsmål, eksempelsvar, uddannelsesdata, tekst, figurer og feedback) er beskyttet af ophavsretsloven og tilhører Kvote2Prøven, © 2026. Du må ikke kopiere, gemme, fotografere, skærmoptage, offentliggøre, dele, maskinlæse eller på anden måde mangfoldiggøre indholdet, hverken helt eller delvist, og heller ikke bruge det til at træne eller fodre andre systemer. Indholdet er vandmærket med dit navn og din e-mail, og al brug logges. Ved misbrug lukkes adgangen uden refusion, og vi forbeholder os ret til at kræve erstatning.
5. Drift
Vi tilstræber, at universet er tilgængeligt døgnet rundt, men kan ikke garantere oppetid. Planlagt vedligeholdelse varsles på forsiden. AI-feedback leveres af en tredjepartsmodel og er vejledende.
6. Klager
Skriv til kontakt@kvote2proeven.dk. Kan vi ikke finde en løsning, kan du klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, via naevneneshus.dk, eller bruge EU's onlineklageplatform på ec.europa.eu/odr.
Privatlivspolitik
Hvad vi gemmer
Navn, e-mail, valgt uddannelse, købshistorik, din accept af betingelserne (tidspunkt, IP-adresse, browser), dine svar i universet og den feedback, du får, samt logfiler over din brug (tidspunkt, IP-adresse, browser). Formålet er at levere produktet, vise din historik, dokumentere købsaftalen og forhindre misbrug af din personlige adgang.
Hvor det ligger
Data opbevares hos Supabase i EU (Irland). Betalingsoplysninger behandles af Stripe og gemmes ikke hos os. Interviewsvar sendes til Anthropic for at generere feedback og bruges ikke til at træne modeller.
Hvor længe
Konto og indhold slettes 12 måneder efter adgangens udløb, medmindre du beder om sletning før. Bogføringsdata og dokumentation for købsaftalen gemmes i 5 år efter bogføringsloven.
Dine rettigheder
Du kan få indsigt i, rette eller slette dine data ved at skrive til kontakt@kvote2proeven.dk. Du kan klage til Datatilsynet.